The Brand

Tiensuu Studio er en livsstil og et leverum, hvor intuition og design folder sig ud i stilarter, stemninger og sanselig indretning. Vi skaber rum med sjæl og substans.

Med base på Bornholm — og udsyn mod verden — er vores tilgang formet af rejser, nysgerrighed og en kærlighed til steder med historie og betydning. Vores arbejde spænder over indretning, konceptudvikling og omhyggeligt udvalgte objekter, fra håndlavet keramik i Østeuropa til vintagefund på Bali og specialdesignede møbler fra kvindelige designere verden over.

Vi tror ikke på skabeloner. Vi tror på, at ægte indretning opstår i forståelsen for mennesket og stedet. Et hjem skal kunne ånde — være en skulpturel komposition af farver, teksturer og former, der spejler energien hos dem, der bor i det. Hvis et hjem har en puls, skal man næsten kunne høre den, i det øjeblik man træder ind.

Tiensuu Studio blev etableret i oktober 2024, og vi byder både nationale og internationale kunder velkommen til skræddersyede projekter og kreative samarbejder.

The Designer

Mette Tiensuu er indehaver og designer i Tiensuu Studio. I to årtier har hun skabt og designet helheder for virksomheder, renoveret tusindvis af kvadratmeter og ladet sig inspirere af hoteller verden over.

Hun er tidligere founder, designer og medejer af The Falcon Hotel, som i 2023 blev udvalgt af The Times til listen over Europas bedste nye strandhoteller.

I dag står Mette bag hvert eneste element i Tiensuu Studio — fra koncept og indretning til sourcing og kreative samarbejder. Hun bevæger sig fra ydmyge værksteder på Bali til støvede krukkemagere i Ungarn for at finde de særlige objekter og detaljer, som giver hvert projekt sit præg.

Med en baggrund i både forretning og æstetik forener hun struktur og intuition — og har skabt et studie, der udfordrer trends og i stedet insisterer på stemning, karakter og sjæl.

Se hendes arbejde

The Studio

Tiensuu Studio er på én gang butik, showroom og kreativt værksted. Her finder du nøje udvalgte interiørskatte — fra antikke krukker og møbler med patina til tekstiler, keramik og objekter med karakter. Alt er håndplukket af Mette Tiensuu selv, på rejser til blandt andet Bali, Java, Østeuropa og Marokko.

Du kan købe direkte fra butikken eller bestille særlige produkter hjem på forespørgsel. Vi forhandler også udvalgte mærker inden for maling, tapeter og stenfiner — og hjælper gerne med at sammensætte materialer til dit projekt.

Vi tilbyder skræddersyede designløsninger til både private og erhverv — fra ét rum til hele hjem og boutique hospitalityprojekter. Du kan hyre Mette til at skabe en unik helhed, eller til at opspore specifikke objekter: tæpper fra Marokko, antikviteter fra Indonesien eller noget helt tredje.

Vi tror på langsomme valg, tydelige visioner og rum, der mærkes.

Shop nu

Shop by collection