Indretning

Hvert projekt begynder med at forstå stedet. Arkitekturen, historien, omgivelserne og de mennesker, der skal leve eller opholde sig der. Først når vi forstår stedets egen fortælling, kan vi definere en klar retning.

Hos Tiensuu Studio skaber vi private hjem og hospitality-projekter med en stærk identitet. Vi udvikler helheder, hvor materialer, farver, møbler og detaljer arbejder sammen om én samlet oplevelse.

Vi tror ikke på standardløsninger eller kortvarige trends. Gennem en tæt dialog forfiner vi projektet, indtil rummet føles naturligt – som om det altid har været tænkt sådan.

Resultatet er rum med karakter, personlighed og en tydelig stemning. Rum, der bliver brugt, husket og kan mærkes.

Villa Lejet

Villa Lejet er et komplet indretningsprojekt i Tisvildeleje, et af Nordsjællands mest elskede steder langs kysten. Opgaven var at skabe et hotel forankret i den danske sommerhusånd — med inspiration fra de små badehuse langs kysten til at forme bløde lounges og varme rum, hvor gæsterne føler sig hjemme fra første øjeblik.

Projektet hylder det klassiske danske strandhotel, men gentænkt i en mere legende og nutidig retning. Med Tisvildeleje's strande som udgangspunkt er indretningen bygget op omkring en blød palet af kystblå toner og varm smørgul, brudt op af karakterfulde tapeter der giver hvert rum sin egen personlighed. Resultatet føles både velkendt og nostalgisk, men samtidig fuld af liv og små overraskelser.

Tiensuu Studio var involveret i syv måneder som art director, indretningsarkitekt og medskaber af den visuelle identitet — med ansvar for at sikre en sammenhængende tråd gennem hele oplevelsen, fra de første idéer til det færdige rum, og som en tæt og tillidsfuld sparringspartner for kunden gennem hele transformationen.

WHY

At forstå stedet før vi former det

RETNING

Vi sætter retning gennem moodboards, fortælling og design.

REALISERING

Vi realiserer gennem budgetter, indkøb, sourcing, installation og renovering.

The Falcon Hotel

The Falcon Hotel begyndte med en tanke:

Hvad ville der ske, hvis Karen Blixen og Indiana Jones flyttede sammen?

Det var faktisk arbejdstitlen på projektet.

Den ene repræsenterede det sofistikerede, poetiske og nordiske. Den anden eventyrlyst, patina og historier samlet fra hele verden. I mødet mellem de to opstod hotellets identitet.

Hver eneste detalje blev valgt for at understøtte fortællingen. Antikviteter, naturmaterialer, kunst, jagtreferencer og håndplukkede fund blev sat sammen, så hotellet føltes autentisk, ikke iscenesat.

Målet var aldrig blot at skabe et smukt hotel, men et sted med en stemning, som gæsterne kunne mærke fra det øjeblik, de trådte indenfor.

The Falcon Hotel blev senere udvalgt af The Times som et af Europas bedste nye badehoteller og blev starten på den designfilosofi, der i dag kendetegner Tiensuu Studio: at skabe steder med karakter, identitet og en fortælling, der bliver hos mennesker.

Se mere

PROJEKTER

Fra private hjem til hoteller. Og alt derimellem.

Har du et projekt i tankerne? Så lad os tale om det.

Tag fat i os

Privat

Et hjem begynder aldrig med en sofa eller en farvepalet.

Det begynder med menneskene, der skal leve der.

Vi bruger tid på at forstå, hvordan huset fungerer, hvordan lyset bevæger sig gennem rummene, og hvad der skal til, for at et hjem føles personligt. Nogle gange starter det med en historie. Andre gange med et enkelt møbel, et maleri eller en følelse, der skal være gennemgående.

Vi arbejder med helheden. Materialer, farver, møbler, belysning og de små detaljer, der tilsammen skaber et hjem med karakter.

Målet er ikke at skabe et hjem, der ligner alle de andre. Målet er at skabe et hjem, der føles som dit.

Vi arbejder med stemning som udgangspunkt. Med respekt for det, der allerede er, og med blik for det, der kan blive. Rum med sjæl. Rum, der føles levet.

Vi kan hjælpe med hele processen, fra renovering og dialog med håndværkere til indkøb, montering, installation og styling.

Vi rådgiver også i mindre forløb om valg af møbler, tapeter og farver.

Uanset om det er en bolig i Danmark eller udlandet, et investeringsprojekt eller et hjem, der skal formes fra bunden, skaber vi den stemning, der gør rummet til noget særligt.